Bliv medlem

Medlemskab af Bygningen giver kontante fordele for dig, og støtter live-musikken i Køge. Teaterbygningen er et unikt koncerthus, og Musikforeningen Bygningen fylder det gerne op med den ene musikalske oplevelse efter den anden – for dig, og for alle os der nyder, og er stolte af at Køge har et levende koncert-miljø hvor musikken spiller.
Med et medlemskab af Musikforeningen Bygningen, viser du konkret det ejerskab som du og rigtigt mange lokale føler for vores lokale spillested. Og med din støtte, er du en vigtig brik i Musikforeningen Bygningens videre udvikling og eksistens. Udover opbakning og lokal støtte, giver dit medlemskab også konkrete, kontante fordele for dig som medlem:

  • 4 gange i hver sæson står der Cajun musik på programmet,- disse aftener, som vi kalder Cajun Kaffebar, kan du deltage i helt gratis som medlem. Du møder blot op og viser dit medlemsbevis.
  • Koncerter vi ved hurtig bliver udsolgt, vil du som medlem få forkøbsret til køb inden billetterne bliver sat i offentligt salg.
  • Endelig vil vi ind imellem give tilbud om køb af koncertbilletter til en speciel medlemspris.
  • Sidst men ikke mindst vil du med jævne mellemrum modtage et nyhedsbrev, der fortæller dig om kommende koncerter, tilbud m.m.
  • Som medlem bliver du selvfølgelig også inviteret til foreningens årlige generalforsamling, der ligger i april måned.

Et medlemskab af Musikforeningen Bygningen gælder fra 1. januar til 31. december gældende for forårs-og efterårssæson. Bliv medlem af Musikforeningen Bygningen for kun kr. 150,- om året.

 

Der er lukket for kommentarer.