SING SING SING på 2018 turné

Sing Sing Sing på Musikforeningen Bygningen lørdag d. 6. oktober 2018 kl. 20.00

Dato: 06-10-2018

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 250 + gebyr

Du kender dem jo godt … og de spiller på Bygningen lørdag den 6. oktober!

Danmarks mest utænkelige bandkonstellation … en rocksanger-radiovært, en tdl. GP-vinder, en rutineret guitarist/producer, en emigreret ’Hit med sangen’- tv-kendis og en kommende pop – pensionist beviser nu på 6. år sin levedygtighed. Bandet svæver, som humlebien, i skøn uvidenhed om, at projektet er nærmest naturstridigt og faktisk ikke burde kunne lette fra jorden.

Dét har Sing Sing Sing gennem årene klart modbevist, for flyve – det kan ensemblet i høj grad. Sing Sing Sing er: Ivan Pedersen, Alex Nyborg Madsen, Sascha Dupont, Lonnie Kjer og Søren Jacobsen, og med ekstra musikere turnerede de i efteråret landet tyndt på en så godt som udsolgt turne. I efteråret 2018 er de på vingerne igen.

Du har sikkert hørt sangene fra In This Together, det andet og seneste album fra Sing Sing Sing, for på både radiostationer landet over og på landets spillesteder har de nye sange vist sig at holde mere end vand. Første single fra albummet: Come Back Home var en radiodarling og nærmest et fænomen på de sociale medier og endte oven i købet som en del af den musikalske baggrund i tv- udsendelsen: ”Landmand søger kærlighed”.

Med alle medlemmers aktive medvirken i sangskrivningen, er variation i repertoirets klang og udtryk sikret – både på albums og ved koncerterne.

Men Sing Sing Sing er mere end bare musik og sange – og gruppen bør helt sikkert opleves live. Længden på køerne til bandets ”meet and greet” med publikum efter koncerterne – og de mange, mange skrevne publikums-reaktioner efter koncerterne – indikerer tydeligt bandets usædvanligt varme samspil med de fremmødte.

Sing Sing Sings sange er inspireret af såvel folk, countryrock, singer/songwriter-genren, som flowerpower og straight pop og er nærmest tidløse i deres melodiøsitet. Selv de nyeste sange sætter sig umærkeligt fast hos det fremmødte publikum. Sing Sing Sing har bevist, at den gode melodi altid holder, og med fire forsangere, som konstant slås om pladsen i front af lydbilledet, er der selvfølgelig dømt leadvokal og kor for alle pengene.

Der er lukket for kommentarer.