Ester Brohus m. Band

Dato: lørdag 10. november, 2012

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 200 kr. inkl. gebyr

Ester Brohus har gennem mange år formået at bevæge sit publikum med sin særprægede stemme og sit musikalske univers og sin iver efter at fortælle sine historier. Kodeordet her er indlevelse; både i egne numre, i orkesterets lyd, i historierne og i publikum. Når hun giver koncert, kan man forvente mere en blot en fantastisk koncertoplevelse.

Country er mere end fine melodier og cowboystøvler. Countrymusik er fortællinger fra den virkelige verden og de fortællinger formidler Ester Brohus på en helt speciel måde gennem sin musik, både mellem numrene men også mens hun spiller og synger. Det kan være historier fra sine 35 år i musikbranchen eller om sin barndom i ”Gospel Singers”, eller små anekdoter fra det virkelige liv.

Intet sted er for stort eller småt for Ester Brohus. Hun spiller der, hvor hendes publikum befinder sig. Hun tager ikke på tourné, men spiller hele året. For som hun siger ”hvorfor holde pause, når jeg elsker at spille”. Ester og bandet besøger alt lige fra de små lokale scener til store festivals, men også landets kirker og fængsler er blevet flittigt besøgt. En aften med Ester Brohus, er aften hvor man for en stund glemmer tid og sted, og hvor musikken og de gode historier er i centrum.

Fakta:Ester Brohus debuterer i 1992 med “The Perfect Way”, The Letter i 1994, Heart Of Desert Longing i 1995, Happy to be lonely i 1998, Poor Pretty Little Me i 2001, Come To Me i 2002, When Time Comes i 2004, The Perfect Way – Best Of i 2006. Ester Brohus modtog i 1995 sin første Grammy for albummet “Heart of Desert Longing”. CD-udgivelsen “Poor Pretty Little Me” blev tildelt hele tre titler: “Årets danske vokalist”, “Årets danske folk-sangskriver” og “Årets countryalbum”. Sidstnævnte titel gik også til Ester for hendes album “Come to Me”.

KOMMENDE BEGIVENHEDER