Dato: lørdag 11. marts, 2017
Tidspunkt: 20.00
Jacob Dinesen er uden overdrivelse et af landets største og meste spændende musikalske talenter lige nu.
Jacob Dinesen fik i 2015 år en fantastisk start på sin karriere som pladeartist. Det selv-producerede og selv-finansierede album ”Count the Ways” blev modtaget rigtig godt af både publikum og kritikere. Blandt andet stemte publikum albummet ind på en delt 7. plads, da ”Madsen” på P4 afviklede afstemningen om bedste udgivelse det forgangne år.
Da albummet blev udsendt var Jacob bare 19 år. Han var pladedebuterende, men langt fra scenedebuterende. Han havde allerede da optrådt ved 100-vis af koncerter og arrangementer såvel solo som i forskellige band konstellationer. Til trods for sin unge alder, formår han som storyteller, at fastholde, underholde og udfordre sit publikum. Dette i en grad som mange garvede pop og rockartister ville misunde ham.
I efteråret 2016 udkommer Jacob Dinesens 2. album”Brace Aginst the Storm”, som på fineste vis sætter en stor fed streg under hvor stort et talent han i virkeligheden er. Jacob Dinesen er allerede på vej til at blive et stort navn hos radiolytterne, og med en kæmpe livetour i 2017 er der ikke nogen tvivl om han også bliver det hos koncertgængerne.
Koncerten foregår lørdag d. 11. marts 2017 kl.20.00 på Teaterbygningen.