Silque + support: Blåøjet

Drengene i Silque rykker med ny single og kommende nyt album, samt besøg på Bygningen d. 21. november 2020. Luk øjnene og lad dig svæve ind i Silques univers!

Dato: lørdag 21. november, 2020

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 185 kr. + gebyr

Medlemspris: 160 kr. + gebyr

Drengene i Silque rykker med ny single og kommende nyt album, samt genbesøg på Bygningen d. 21. november 2020.

Luk øjnene og lad dig svæve ind i Silques univers!

 Silque udkommer med smagsprøve fra deres kommende album i form af singlen Venus der dyrker den ubekymrede eufori – et smagfuldt blend af lækker disco og mellow indierock der hiver dig på dansegulvet i vægtløs tilstand.

Silque har siden deres debut udspil Gloria (2017) og EP’en Red/Blue (2018) været på en indre rejse for at fornye sig selv og deres tilgang til musikken.
De står nu klar med beviset: Deres kommende album Odyssey.

På Odyssey bryder de med rockens genrekonventioner for at skabe nye græsgange for deres upbeat, eftertænksomme og let til bens Indie Rock/Pop der blandt andre tæller influenser som The War on Drugs, Unknown Mortal Orchestra og Vinnie Who. Der gøres plads til både melankolien og feststemningen og i musikken bliver der dyrket talrige nye referencer.

Sagt med egne ord:
“Tag en blender og lav en smoothie af: Poppede pitchede vokaler, tunge hip-hop beats, diskostrygere, techno-elementer, tung distortion guitar, vokal samples, tunge bas synths, pumpende EDM loops, sfæriske guitar-flader, 80’er disko-bas og kraut-rockede mekaniske trommer,- voila: Et styks SILQUE plade.” – Silque

Silques nye single Venus beretter om mentalt at træde ud på en anden planet – af lykke. Den handler om at befinde sig et sted, der ligger udenfor vores almindelige opfattelse af tid og rum. Et sted, hvor alle hverdagens bekymringer ikke kan finde hen, og hvor det ikke er vigtigt, hvem du er, så længe du er her.

“Venus er en invitation til at lukke øjnene og blive båret af impulserne ind i en kollektiv tilstand af glæde og fællesskab. Denne tidsløse tilstand kan ikke blive berøvet af udefrakommende instanser, og man kan blive der så længe, man har lyst. Det eneste man skal gøre, for at komme derhen, er at sige ja” – Silque

Support: Blåøjet

“Blåøjet er et nyt, ungt navn på den danske indierockscene.
Bandet parrer rå poprock med et tekstunivers, der berører emner som frustration, kærlighed, adrenalin og identitetsdannelse, en sikker formel til relaterbare ungdoms-anthems.
Blåøjet har en enormt høj live-energi og et ustandseligt drive, der resulterer i et skrigende publikum og en performance, der emmer af nerve og ungdommelig spontanitet”

KOMMENDE BEGIVENHEDER