Dato: søndag 12. marts, 2023
Tidspunkt: 15.00
Dørene åbner: 14.00
Forsalg: 150 KR.
Hvor: Lindevej 3, 4140 Borup
Unum. siddepladser
Koncert i Borup Kino
Borup Kino, Musikforeningen Bygningen og Tapperiet præsenterer i samarbejde koncert med Morten Remar & De Lykkelige Kværulanter, søndag den 12. marts 2023 i Borup Kino.
Morten Remar & De Lykkelige Kværulanter er en dansk sekstet, der spiller deres helt særegne blanding af pop, jazz og dansk visetradition med egne sange, med tekster om det indre og ydre livs genvordigheder – på godt og ondt.
En tilflyttet københavner (Morten Remar) og en jyde (Jacob Mogensen) mødtes på en fodboldbane i Skive, hvor deres drenge spillede kamp mod de lokale. Det viste sig, at de to havde en fælles drøm om at fusionere pop, jazz og den nordiske visetradition med fortællinger om os allesammen. De to musikere og sangskrivere begyndte hurtigt at skrive sammen, og kort efter samlede de et hold midtjyske musikere og dannede orkestret – ”Morten Remar & De Lykkelige Kværulanter” – med base i Viborg.
Samarbejdet førte til bandets første album, der udkom i foråret 2021. Albummet er en historiefortælling med hverdagshistorier om danskerne set indefra og udefra. Noget, der er til at tage og føle på. Det genkendelige med nærhed og en selvironisk distance til livet som lykkelige kværulanter.
Morten Remar & De Lykkelige Kværulanter er:
Morten Remar (sang)
Thomas Egeskov Petersen (keyboard)
Jacob Mogensen (guitar)
Martin Kollerup Sørensen (trommer)
Børge Lunde-Christensen (bas)
HC (trompet og flygelhorn).