Halberg & Friends

Musikforeningen Bygningen præsenterer Halberg & Friends, lørdag d. 9. oktober 2021. Der er magi i luften.

Dato: lørdag 9. oktober, 2021

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 270 kr.

Medlemspris: 245 kr.

Siddende

Musikforeningen Bygningen præsenterer Halberg & Friends, lørdag d. 9. oktober 2021.

“Kære publikummer
Vi har glædet os vildt til at komme i gang igen, og skulle jo have spillet for jer i midten af februar på Bygningen i Køge.
Imidlertid ville Covid-19 og de deraf følgende restriktioner det ikke sådan, så derfor havde vi fået en ny dato 25. september
Men p.g.a. forskellige omstændigheder, kan dette desværre ikke lade sig gøre for os, så vi har fået en ny dato lørdag d. 9 oktober.
 
Vi håber virkelig at I vil have mulighed for at benytte jeres billetter der – vi glæder os til at se jer og levere en veloplagt koncert.
Ha’ det godt så længe og pas godt på jer selv 🙂
Mange musikalske hilsner fra 
Poul Halberg & Friends”
 
 

De allerstørste hits som vi kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halberg’s hånd vender nu tilbage til livescenerne med et helt nyt band   Halberg & Friends.
Repertoiret er håndplukket blandt de bedste sange fra de sidste 35 år fra bl.a. Halberg/Larsen, Ray Dee Ohh og egne solo albums.

Sange som ‘Magi i Luften‘, ‘Efterår’, ‘Elskes af dig’, ‘Jeg vil la’ lyset brænde’, ‘Mandagsstævnemøde’ ‘Brændende Læber’ og ‘Transit’ bliver leveret med intensitet, nerve og masser af spilleglæde – og det med nogle af landets allerbedste musikere.

Halberg, Sivertsen, Schandorf – 3 af de oprindelige medlemmer af “Halberg Larsen”, keyboardspilleren Gorm Bülow, samt den fortryllende sangerinde Heidi Degn, giver de mange gode sange nye vinger.

Og står der Halberg på plakaten, er der selvfølgelig også masser af god guitar i vente på en aften, hvor han sammen med sine Friends vil give sine bedste sange nye vinger.

Glæd Jer til et forrygende genhør!

Poul Halberg – Guitar & Vokal
Heidi Degn – Vokal
Jesper Thomsen – Trommer
Jette Schandorf – Bas
Gorm Bulow – Keyboards

KOMMENDE BEGIVENHEDER