Kajsa Vala Band – Support: Jonas Grundsted & The Like Minded Individuals

Kajsa Vala Band på Musikforeningen Bygningen i Køge den 24. november kl. 20.00

Dato: torsdag 24. november, 2022

Tidspunkt: 20.00

Dørene åbner: 19.00

Forsalg: 195 kr.

Unum. siddepladser

Kajsa Vala Band på Teaterbygningen i Køge den 24. november

ALBUM TURNÉ – WHEN ARE WE OUT OF THE WOODS?

Oplev Kajsa Vala i sit rette element, med sit tæt sammenspillede 6-mand/kvinde-orkester, når hun præsenterer sit album – “When Are We Out of The Woods?” på en eksklusiv albumturné.

Albummet har været to år undervejs og indeholder blandt andet de roste radio-singler ”One Drop” og ”Regrets”, samt duetten ”Other People” med Silas Bjerregaard. De nye sange kombineres med sange fra bagkataloget.

Kajsa Vala har slået sig fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer Americana genren. En genre der ellers sjældent lykkes for andre end amerikanerne selv.

Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder, men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen Americana / Scandinavia-lyd.

Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.

Support: Jonas Grundsted & The Like Minded Individuals

Jonas Grundsted & The Like Minded Individuals er en velspillende trio med udgangspunkt i sange skrevet af forsanger Jonas Grundsted. Det er nærværende sange og historier, hvor inspirationen findes i samme tradition som bl.a. Bob Dylan, Tom Petty, Jimi Hendrix og Neil Young.  Jonas Grundsted & The Like Minded Individuals synger og spiller sange om kærlighed, længsel, lyst og tvivl, om alting og ingenting. Sange om at være mænd i 40’erne med alt, hvad det indebærer. Kort sagt musik skrevet og spillet med hjertet.
Ud over Jonas Grundsted, der synger og spiller guitar, består bandet af: Mads Hald på trommer/kor, og Bent Jørgensen på bas/kor.

Hør mere her

KOMMENDE BEGIVENHEDER