Køge Blues Festival – efterår 2023 – FÅ BILLETTER!

Køge Blues Festival på Bygningen, lørdag 30. sept. kl. 12. Sir Jay Åsling Combo, Damkier & Kaas Blues Kvartet, Skar’s Blues Band og Pay Day

Dato: lørdag 30. september, 2023

Tidspunkt: 12.00

Dørene åbner: 11.00

Forsalg: 275 kr.

Unum. siddepladser

Køge Blues Festival på Bygningen, lørdag den 30. september 2023 kl. 12.00

Køge Blues Festival er klar med alsidigt musikprogram i ærmet
Dette efterårs Køge Blues Festival bliver afholdt lørdag den 30. september på Teaterbygningen og byder på et varieret musikprogram med forskellige udtryk inden for bluesmusikken.

Første navn på plakaten til efterårets festival er bandet Sir Jay Åsling Combo, der vil fremføre et miks af egne numre og musik af blandt andre B. B. King, Little Milton og Alman Brothers.
Sir Jay Åsling Combo består af Jörgen Åsling på guitar og vokal, Kim Tomas på guitar, Håkan Persson på kontrabas og Anna-Karin Pettersson på trommer.

Til at føre festivalens blå stafet videre kommer Damkier & Kaas Blues Kvartet på scenen med upoleret old school blues. Bandets unikke lyd er inspireret af kunstnere som Fleetwood Mac, Peter Green og Jeremy Spencer. Kvartetten er med Ken Damkier på guitar, Torben Kaas på guitar og vokal, Jan Hvidtved på bas og Sven Levandowsky på trommer.

Tredje navn på scenen er Skar’s Blues Band, en flok erfarne herrer, der hver især har slået deres folder på den danske bluesscene de sidste 30 år og som sammen har fundet en fælles kærlighed til blues og bluesrock.
Bandets iørefaldende toner bliver fremført af vokalist og guitarist Lars Skar, Morten Engelund på guitar, Rene Eriksen på bas og Anders Bak på trommer.

Sidste navn på tapetet til bluesfestivalen er bandet Pay Day, som blandt andet vil optræde med numre fra albummet Getting There, der handler om kærlighed, opture, nedture, rodløshed og en søgen efter identitet.
Pay Day består af Oscar Mukherjee på guitar og sang, Søren Bøjgaard på bas og barytonguitar, Asmus Jensen på trommer og Jakob Holm på guitar.

––––––––––––––

Dato: Lørdag den 30. september 2023 kl. 12.00
Dørene åbner kl. 11.00
Forsalg: 275 kr.
Der kan tilkøbes Vegetarisk frokost-tallerken + 1 øl/vand for 120 kr.

 

KOMMENDE BEGIVENHEDER