Mike Andersen & band

Mike Andersen på Bygningen i Køge 2015

Dato: lørdag 26. september, 2015

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 230 kr. + gebyr

Mike Andersen & band tilbage på Bygningen.

Musikforeningen Bygningen har den glæde igen, at kunne sige velkommen til Mike Andersen lørdag d. 26. september.

Mike Andersen og band er i den grad et eksempel på at man kan spille sig til succes. Siden Mike holdt sit indtog på den danske live-scene, er det kun gået een vej – op.

Flere og flere koncertgængere har fået øjenene op for den lange Aarhusianers evner som performer og sangskriver.

På Mike Andersens 5. fuldlængde album ‘HOME’, går alt op i en højere enhed for den århusianske sangskriver og musiker, der har 5 DMA nomineringer og over 1000 koncerter på CV’et i eget navn.

‘HOME’ havde release i Danmark d. 1. september 2014 og det følges op med en omfattende turne i både Danmark, samt i Norge og Tyskland, hvor det er lykkedes Mike Andersen at slå sit navn mere og mere fast.

Men på trods af de mange shows bliver det aldrig rutinepræget. Hver en aften, hvert et publikum. Fra et udsolgt DR’s Koncertsal og flotte supportjobs til forsamlingshuset i Jylland.

Alle skal have – og får – fuld valuta for pengene fra det meget velspillende band.

Det forrige album ’Mike Andersen’ strøg direkte som nr. 8 på IFPIs officielle albumliste og havde den ære at blive nomineret til en DMA for årets bedste Voxpop udgivelse i 2012.

KOMMENDE BEGIVENHEDER