Nalle & His Crazy Ivans

Dato: lørdag 27. oktober, 2012

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 200 kr. inkl. gebyr

Miraklernes tid er langt fra forbi. Nalle – alias Roland Lyhr Sørensen – er godt på vej mod de 70, men den karismatiske sanger er på ingen måde færdig med at udvikle sit talent. Anmeldere, iagttagere og Nalle selv er ikke i tvivl: Han har aldrig sunget bedre. ”Og nu som 68-årig sker miraklet: Nalle udgiver sit bedste album til dato”, skrev BT i den femstjernede anmeldelse af den nyeste p
lade ”Long As You Can See The Light”.

Omgivet at de uhyre velspillende Crazy Ivans (Henning Kaae, Ivan Sand og Dion Egtved) er Danmarks mest autentiske blues-vokal endnu en gang klar til at indtage ind-og udland.
Gruppen har brugt de sidste par år på at turnere i Fjernøsten, Canada, Europa og Danmark, og resultatet er, at et af de mest slidstærke og velspillende blues-orkestre, landet har at byde på, er blevet endnu bedre.

”Stående bifald hele tre gange i løbet af én og samme koncert. Det var facit, efter fynske Nalle med bandet, Crazy Ivans, blev klappet ned fra scenen ved midnatstid”, skrev Fredericia Dagblad efter koncerten på Det Bruunske Pakhus.

Jo, Nalle & His Crazy Ivans har for alvor slået sig fast som et kvartet af højeste karat. Sammen udgav de i 2010 den anmelderroste og Grammy-nominerede debutplade ”Back To The Roots”, og de tre er slet, slet ikke færdige med at udforske rødderne. Inspirationen fnder de stadig i kærligheden for blues, og de udforsker navne som John Fogerty, Willie Dixon, Steve Cropper og Eddie Floyd, der alle får nyt liv i hænderne på Nalle and His Crazy Ivans.

Nalle er for alvor trådt ud af aliaset ”Rock Nalle”, der dominerede hitlisterne fra 60’erne og frem. Den store stemme er genfødt med én mission: at dyrke den livslange passion for blues. Med sine tre håndplukkede kumpaner ved sin side er der lagt i ovnen til en af de svedigste og mest bevægende oplevelser, den danske blues-scene har at byde på.

Fakta om Nalle and His Crazy Ivans: Nalle er født Roland Lyhr Sørensen, og bragede for alvor igennem i midt-tresserne med sine versioner af blandt andet ”Midnight Hour”, ”Little Loney One” og ikke mindst ”Go’e gamle fru Olsen”.
Efter en personligt deroute vendte han efter knap 20 år væk fra scenen tilbage endnu stærkere. Blandt andet er det blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller, hvoraf to har opnået hæderen ”Årets Danske Blues Album”. I 2008 blev det til endnu et triosamarbejde: ”Chapel Hill” – et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Kent ”Omar” Dykes og Magic Slim Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet omkring en helt nede jorden fortolkning af en
række dybt originale udgaver af kendte og ukendte bluessange. Et samarbejde, der har høstet mange anmelderroser, og som har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.

Nalle and His Crazy Ivans begyndte oprindeligt som et fritidsprojekt, men de tre kammerater legede så godt sammen, at Nalles livslange drøm om et personligt bluesorkester blev en realitet. Udtrykket en ”crazy ivan” stammer oprindeligt fra en dristig og farlig manøvre, de russiske ubåde lavede under 2. verdenskrig.

KOMMENDE BEGIVENHEDER