Nashville Nights på Bygningen i Køge

Nashville Nights – en aften med nogle af de største sangskrivere i dansk og amerikansk countrymusik på Musikforeningen Bygningen i Køge den 27. august.

Dato: 27-08-2020

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 205 kr. + gebyr

Medlemspris: 180 kr. + gebyr

Nashville Nights – en aften med nogle af de største sangskrivere i dansk og amerikansk countrymusik på Musikforeningen Bygningen 27. august

Nashville Nights bringer i efteråret store amerikanske og danske  sangskrivere rundt i landet til intime og underholdende koncerter med sangskrivning i fokus.
 
Nashville Nights er en koncertrække, der bygger på konceptet ’Writers Round’, som stammer fra Nashville. ’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, og går ud på at invitere sangskrivere på scenen til at præsentere og fortælle om deres sange.
Publikum får på den måde mulighed for at høre sange – mange indspillet af store stjerner – leveret uden indpakning og af de sangskrivere, som oprindeligt skrev dem.
 
Sanger og sangskriver Stefan Mørk introducerede ideen med stor succes ved tre små koncerter sidste år, og til efteråret kan man nu i større skala opleve prisvindende country-sangskrivere fra Danmark og USA sætte hinanden stævne på 9 danske scener.
 

Writers Round

Til Nashville Nights ’writers round’ er der tre sangskrivere på scenen ad gangen – to amerikanske og en dansk. De spiller 3-4 runder, hvor de i hver runde skiftes til at spille en af deres sange og fortælle historier. Efter en pause skiftes de tre ud med tre nye sangskrivere, som så spiller og fortæller i tre-fire omgange.
 
Stefan Mørk har i lange perioder dyrket sin musik i Nashville. Her har han gennem årene opbygget et stort netværk af musikere og sangskrivere, som har givet ham muligheden for at sætte Nashville Nights op herhjemme med deltagelse af store talenter fra USA.
”I efteråret 2019 testede jeg “writers round” formatet af i Danmark, sammen med to sangskriverkolleger fra Nashville (Blue Foley & Cheley Tackett). Vi spillede tre shows i henholdsvis Middelfart, på Stevns og i København. Alle med kæmpe fremmøde og helt fantastisk feedback. Publikum elskede det “stripped down” format, hvor sangskrivere selv fremfører deres sange og fortæller historierne bag, og det er sangskrivere fra Nashville bare rigtig gode til”, fortæller Stefan.
Udover at skabe en fed aften for publikum kan Nashville Nights-konceptet skabe en platform, der favner udveksling af ideer, liveoptrædener og promovering af countrymusikgenren i Danmark.
 
”Det lyder vildt, men hit-sangskrivere fra Nashville står faktisk i kø for at være med! De vil rigtig gerne til Danmark og Europa. Så publikum kan godt glæde sig til nogle intime koncerter med virkelig veloplagte og underholdende folk på scenen”.
 

De medvirkende sangskrivere

(ikke alle optræder til alle events – følg Nashville Nights på FB for at tjekke de præcise line-ups):
 
Terri Jo Box: er 4x grammynomineret sangskriver og har skrevet sange til nogle af nutidens allerstørste countrystjerner bl.a. Miranda Lambert, Eric Church, Trisha Yearwood og Ashley McBryde. Terri Jo er desuden vært på en af Nashvilles hotteste songwriter rounds “The Freakshow” hver onsdag på et af de cooleste hangouts i byen, baren “The Local”.
 
Blue Foley: Grammynomineret sangskriver, som har skrevet mere end 100 sange, der er udgivet med etablerede såvel som upcoming artister. Blue Foley har bl.a. skrevet sange til kæmpe stjerner som Ashley McBryde og Angus Gill.
 
Cheley Tackett: er en af Nashvilles mest hypede upcoming sangerinder/sangskrivere og har vundet adskillige priser og sangskriverkonkurrencer allerede.
”One of the most soulful, powerful singers in the business” ifølge UKs førende countrymagasin.
 
Trick Savage: Grammynomineret sangskriver født i Oklahoma, som han kalder ”ground zero of country music greatness”. Han har skrevet for tv-stationer, præsidentkandidater og megastjerner som Eric Church, Ashley McBryde, Dan Smalley, Trisha Yearwood og mange flere..
 
Tamra Rosanes: Dansk-amerikanske Tamra Rosanes er kendt som Danmarks ukronede countrydronning. Siden 70’erne har hun stået på scenen med både andres og egne sange. Med amerikanske rødder og Nashvilleinspiration er Tamra Rosanes helt oplagt på scenen til Nashville Nights.
 
Stefan Mørk: Stefan Mørk har mere end 40 såkladte cuts på cv’et (udgivne sange).De seneste år har Stefan brugt mest af sin tid på at skrive med sangskrivere og artister i Nashville, og har på den måde banet sig vej til at få pitched sine sange til de helt store countrystjerner. Men han har bl.a. også skrevet sange til danske Sing Sing Sing og Chasing Grace.
Stefan er pt selv aktuel med singlerne Darkness Is Room To Dream og Daughter, og hviler i den amerikanske sangskriver tradition, men han er også et produkt af “Beatles skolen”, hvor den gode melodi er i højsædet!