Signe Svendsen m. Band

Signe svendsen m. Band på Musikforeningen Bygningen i Køge, lørdag den 29. september 2018

Dato: lørdag 29. september, 2018

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 195 kr. + gebyr

Signe Svendsen m. Band på Bygningen, lørdag d. 29. september.

Signe Svendsen har fundet sit helt eget ståsted på den danske musikscene. En
stærk og nærværende stemme, en evne til at underholde og røre sit publikum kombineret med danske sange i et klart og poetisk univers.

Hun har turneret flittigt og har et trofast publikum, der nu får mulighed for at opleve den danske sangskriver med band.

– Efter en periode med solokoncerter, synes det er helt på sin plads at fyre lidt op under musikken. Jeg tager nye sange med, som hører til mit kommende album, og glæder mig til at spille koncerter med bandet igen.

Det er en eksklusiv tour, der når landet rundt. En mulighed for at høre en vedkommende sangskriver, sublime musikere og underholdende anekdoter.

Signe Svendsen har udgivet 3 albums og spillet et hav af turnéer. Hendes sang ”Hjemløse Hjerter” er blevet optaget i Arbejdernes Sangbog og hun blev nomineret til en Danish Folkmusic Award som årets sangskriver i 2016 . Singlerne ”Strejfer” og ”Rift” er blevet spillet flittigt på P4.

Genremæssigt bevæger Signe Svendsen sig i folk/pop/nordicana- stilen, hvor det håndspillede blander sig med et mere moderne udtryk. Teksterne er på dansk og er både inderlige og kommenterende på verden omkring os. På scenen er hun en sikker entertainer.

KOMMENDE BEGIVENHEDER