Wonderbrazz Feat. Ida Nielsen og Kuku Agami

Funky party på Bygningen, når Wonderbrazz Feat. Ida Nielsen og Kuku Agami går på scenen den 21. september kl. 20.

Dato: lørdag 21. september, 2019

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 275 kr. + gebyr

Medlemspris: 250 kr. + gebyr

Funky party på Bygningen, når Wonderbrazz Feat. Ida Nielsen og Kuku Agami går på scenen den 21. september kl. 20.

Så er der dømt funky party på Bygningen, når Wonderbrazz Feat. Ida Nielsen og Kuku Agami går på scenen den 21. september kl. 20.

New Orleans funk bandet WonderBrazz, superbassisten Ida Nielsen og rapperen Kuku Agami er gået sammen om at levere et show, der i bedste stil formidler energien fra New Orleans, New York og Minneapolis i et brag af et show.

Turnéen er et naturligt follow up på en række succesfulde og udsolgte koncerter under hhv. Copenhagen Jazz Festival, Aarhus Jazzfestival og New Orleans New Year Jazz Event, hvor musikken fra WonderBrazz magiske gryde, Kuku’s autentiske rap og Ida’s fænomenale basspil i den grad satte gang i festen og konstellationen virkelig gav publikum the Mardi Gras Funk Experience.

IDA NIELSEN holdt den funky bund som bassist for den legendariske kunstner Prince fra 2010 – 2016. Med Prince turnérede hun i hele verden, spillede de største TV-Shows og indspillede flere albums. Siden da har hun haft stor succes med sit eget band “The Funkbots” der har indspillet 3 albums og har opbygget en stor fanbase i Europa og herhjemme med masser af udsolgte koncerter i baggagen. En charmerende og sprudlende musiker der spiller iørefaldende melodier med både attitude og sjæl.

KUKU AGAMI er en af de helt store personligheder på den danske rap scene, hvor han har været med helt fra starten og samarbejdet med bl.a. ZindyKuku Boogaloo og Soulchock & Karlin. Han har udgivet soloalbummet Closure og er en integreret del af kultfunkbandet 5to8’s.

WONDERBRAZZer Brass Band power, groovy vibes og gyngende beats der sender dig direkte på dansegulvet, hvor du ikke kan gøre andet end at overgive dig til de seje grooves, der går direkte i mellemgulvet. Vokal, en tight hornsektion, trommer, percussion og hammondorgel er ingredienserne i WonderBrazz magiske gryde. Tilsæt masser af interaktion med publikum, en skøn blanding af New Orleans Roots, Wold Music og Funk og du har et band der med ca. 600 koncerter er sammenspillede og har overskud som man sjældent ser på den Danske musikscene. Se frem til en aften med Oldschool Funk, Reggae, World Music, Boogaloo & New Orleans Roots. Glæde energi og fest og en aften i selskab med 8 fremragende musikere, der alle brænder for at formidle festen fra scenen til publikum.

KOMMENDE BEGIVENHEDER