Dato: fredag 7. marts, 2014
Tidspunkt: 19.00
Forsalg: 295 + gebyr
RUNE KLAN KLAR TIL AT FORKÆLE!
TRYL, KOMIK OG KÆRLIGHED TIL FOLKET
’Magien vender tilbage’ er mottoet, når verdensstjerne tryller og komiker Rune Klan endelig igen er klar til at underholde danskerne live og i levende live. Rune Klan – det stribede show er den erfarne og alsidige 36-årige entertainers fjerde one-man show.
HØJE FORVENTNINGER OG ’FÅ BILLETTER’ TILBAGE!
Allerede inden premieren næste uge på Bremen Teater i København er showet en succes på publikumsfronten. Landet over har godt 20.000 allerede sikret sig billet. En indikation af de høje forventninger der er, til den ambitiøse mestertryller med det enorme komiske talent. Flere af de foreløbigt 50 shows, der rammer over 30 byer, melder allerede om udsolgt eller ’få billetter’.
ØVELSE GØR MESTER
Rune har siden sit seneste show (det blå) i 2010 holdt sig lidt væk fra det offentlige rampelys. Tiden har han brugt på at eksperimentere, træne og øve gange 1.000 i sin helt egen Trylleborg, indrettet i et nedlagt fabrikskvarter.
Det er allerede oplyst at showet bliver en hyldest til publikum, men ellers er det, som altid, omgæret af let mystik og et tydeligt glimt i øjet, hvad han egentlig har i ærmet. Rune vil dog gerne melde følgende ud inden showstarten:
”Jeg ønsker virkelig at gengælde de høje forventninger, som der måtte være fra mennesker, hvis liv jeg stjæler 90 minutter af. Så først og fremmest håber jeg selvfølgelig, at de kommer (gerne så mange som muligt) og tjekker ved selvsyn. Og dernæst håber jeg så, de vil kunne se, at jeg virkelig HAR øvet mig… Så kan vi altid tage forholdet op til overvejelse derfra. PS. Der er storskærm!”