Rockabilly Heart m. Tamra Rosanes

ROCKABILLY HEART Med Tamra Rosanes, Spiller på Bygningen fredag d. 21. marts

Dato: fredag 21. marts, 2014

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 185 kr. + gebyr

Danmarks countrydronning Tamra Rosanes og den ukronede konge af kontrabas og kogebøger, Olsen – Den Skaldede Kok, har sammen med Danmarks dygtigste rock’n’ roll pianist, Morten Wittrock, skabt Rockabilly Heart. Debutalbummet udkommer til september og kommer til at indeholde nogle af rockabilly- og rock ’n’ roll-genrens allerstørste hits.

De tre er netop hjemvendt fra en længere inspirationstur til rockabillys fødested og nuværende mekka, Memphis, Tennessee. Det blev til et visit i Sun Studios hvor stjerner som Johnny Cash, Elvis Presley og Jerry Lee Lewis startede deres karrierer. Tamra indspillede i den forbindelse en duet med den tidligere sangskriver og producer for Johnny Cash – Cowboy Jack Clement – som samtidig fungerede som tekniker i Sun Studios. Rockabilly Heart var derudover i studiet i Nashville med saxofonisten Jim Hoke, mundharpe-legenden Charlie McCoy og Garth Brooks guitarist Chris Leuzinger. Under danske himmelstrøg har Jens Runge samt Shubiduas Claus Asmussen og Peter Andersen bidraget til den kommende plade.

Tamra Rosanes kommer med et hav af guld- og platinplader, en Danish Music Award, samt en nyligt udgivet opsamlingsplade i forbindelse med hendes 40 års jubilæum. Hun sang country-genren til Danmark som blot 20-årig og har siden også taget initiativ til super-trioen Cowgirls, som hun dannede med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.

Når Olsen – Den Skaldede Kok – ikke står bag gryderne, er TV-kok eller foredragsholder, har han haft travlt med sine to bands The Midnight Blues og Rock It. Olsen og Wittrock udgav i 2011, Rock Its støtteplade Rock It at Christmas. Det foregik i samarbejde med blandt andre Mike Tramp, Kjeld Heick, Simon Jul og Alex Nyborg Madsen.

Morten Wittrock har gennem tiden produceret og indspillet et væld af plader i både Danmark og USA, hvor hans seneste udgivelse med Jes Holtsø fik en Danish Music Award nominering, og prisen Årets Danske Blues Navn. Han har derudover været fast mand bag klaveret hos Amin Jensen og i Wittrock Band.

KOMMENDE BEGIVENHEDER