Dato: lørdag 5. december, 2015
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 140 kr. + gebyr
Bluesguitaristen Ole Frimer m. Band på Bygningen i Køge den 5. december 2015 kl. 20.00
Sangeren og guitaristen Ole Frimer er, med sin unikke ”flesh to string”- teknik, både nationalt og internationalt prisbelønnet. Senest i 2011, hvor han modtog BankNordiks Ærespris for sit mangeårige virke på de danske og udenlandske musikscener.
Med en fortid i legendariske Blue Junction og et tæt samarbejde med Peter Thorup, turnerer Ole Frimer nu med eget band i selskab med en håndfuld top-klasse musikere: Palle Hjorth (keyb.), Jesper Byllling (bas) og Claus Daugaard (tr.).
Bandet har med stor succes lanceret en ny progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion. Dansksprogede tekster vinder mere og mere indpas i koncert repertoiret, men der gives stadig god plads til bluestraditionerne.
Orkesteret er i dag et af de mest travle i Danmark, når det gælder det blå univers, med koncerter på Skanderborgfestivalen, Malmø Festivalen, Roskilde Jazz Festival, Nibefestivalen, Copenhagen Blues Festival og mange mange flere.
Anmelderne skrev bl. a:
”Ole Frimer Band har med tilføjelsen af Hammond fænomenet Palle Hjorth udviklet sig til et formidabelt live-band, der som ganske få europæiske blues-bands kan improvisere og spille op til hinanden”. – Jan Aaskov, Bluesnews.
”Frimer er en stor og dygtig tekniker, og sammenstødet mellem hans kontrollerede ståltone og Hjorts varme orgelhyl løfter gang på gang den musikalske oplevelse. Fed bluesfeeling!” – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende.
Koncerten foregår lørdag d. 5. December og billetter kan købes via bygningen.dk