Dato: lørdag 11. august, 2018
Tidspunkt: 12.00
Musikforeningen åbner efteråret på Hugos.
Musikforeningen Bygningen åbner traditionen tro efterårssæsonen med en gratis koncert i Hugo’s Vinkælders hyggelige gård, lørdag d. 11. august.
I år er det Næstved gruppen Mayday, der har fået “æren” af at åbne efterårssæsonen.
Musikforeningens frivillige og bestyrelse vil alle være tilstede, for at tegne nye medlemmer til foreningen og fortælle om alle efterårets koncerter. På dagen tilbydes medlemskab for resten af 2018 til en flad 50’er. Ved indmeldelse deltager alle i konkurrencen om at vinde en billet til alle 22 koncerter og stand up shows resten af året.
Mayday er et super-sammenspillet ambitiøst festband, bestående af 4 musikere, alle rige på erfaringer fra utallige spillejobs udstyret med stor musikalitet og spilleglæde der uundgåeligt smitter af på enhver fest!
Lars Mathiesen: Vokal og Keyboard
Jacob Brandt Jensen: Bas og Vokal
Jens Ulrik Simonsen: Trommer og Kor
Lasse Kjærulf: Guitar og Vokal