Dato: fredag 27. september, 2019
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 255 kr. + gebyr
Medlemspris: 230 kr. + gebyr
Billy Cross Band på Bygningen, fredag d. 27 september kl. 20.00
Hvad får en mand på over 70 år – som har spillet Rythm’n’blues siden han var 13 år – en mand som har skrevet sange der har solgt millioner i Amerika og England, en mand der har tjent nok til at sætte sig tilbage og nyde sit otium – til at fortsætte med at spille koncerter?
Kodeordet er glæde – spilleglæde. Siden Billy Cross kom til Danmark i 1979, har kendetegnet været spilleglæde og professionalisme. Og med Billy Cross Band, – Flemming Ostermann, Henrik Askou, Dan Hemmer og / eller Mads Wegner – som virkelig er en sammentømret maskine, efter at have spillet 1000vis af koncerter i to årtier – leveres den ægte vare: 100% uforfalsket Rock’n roll! Siden 1962 har Billy Cross bl.a. spillet for Andy Warhol i NYC, med Sha Na Na og i 70’erne i Broadway Musicalen Hair, med Meat Loaf og Link Wray, samt med Bob Dylan world wide – med hvem han også har indspillet to albums.
I Danmark ændrede Billy Cross ’Delta Blues Band’ til ’Delta Cross Band’, og bandet blev til et af landets største live acts i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Han producerede og co- writede ’Tidens Tern’ med CV Jørgensen, Anne Dorte Michelsens ’Mellem dig og mig’, Pretty Maids ’Red hot and heavy, Søs Fengers ’On Holiday’, Björn Afzelius’ ’Tusind Bitar’ og utallige andre.
Billy Cross Band er klar til at gøre det de er absolut bedst til – øse ud af spilleglæde. Billy Cross spiller fordi han ikke kan leve uden, og der skinner tydelig igennem til koncerterne med Billy Cross Band.