Omar Marzouk “Afdanskningsbal”

Omar Marzouk "Afdanskningsbal" på Bygningen i Køge, torsdag den 13. februar kl. 20.00. En aften i vredens, humorens og afdanskningens navn. Inshallah.

Dato: torsdag 13. februar, 2020

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 220 kr. + gebyr

Medlemspris: 195 kr. + gebyr

Bemærk! Koncerten afholdes på:

Omar Marzouk “Afdanskningsbal” på Bygningen i Køge, torsdag den 13. februar kl. 20.00.

Omar Marzouk er tilbage! Efter 5 år med andre projekter er Omar klar til at gå på scenen igen med et spritnyt comedy show, som har fået titlen Afdanskningsbal.

Det bliver en aften hvor Omar vil forsøge at gøre os alle – især ham selv – til bedre danskere. Et comedy show hvor han vil tage gassen og hysterien ud af indvandrerdebatten og gå hele vejen for at afklæde nationalismens grimme sider, men hvor det også er overvejende sandsynligt, at han ender med at afklæde sig selv.

Fra et kolonihavehus bygget af bacon og gamle pølsevogne udtaler Omar: ”Jeg har brug for at blive afdansket – ellers ender jeg som en sur gammel mand”, siger han og fortsætter:

“Selvfølgelig skal vi kunne grine af det hele, hvordan skulle vi ellers overleve det? Og jeg tror løsningen er, at jeg skal afdanskes. Ja, måske skal vi allesammen afdanskes. Lad os alle sammen blive afdansket – måske kan vi, når vi så har grinet af os selv og hinanden, komme frem til en anden danskhed, hvor vi ikke er så sure hele tiden”

Men denne gang er Omar ikke alene, for Omar har inviteret sin navnebror imamen Omar hjem fra sit skattely i det sydlige Dubai for at sætte tingene i perspektiv og hjælpe med den store afdanskning.

Det sidste vi hørte fra den sure Imam, lige inden han endnu engang fik indrejseforbud til Danmark var: ”Inshallah vil jeg afdanske alle danskere, du skal ikke integrere dig, du skal ikke lære sproget og du skal ikke give hånd! Giv en højst 1 finger!”

Det bliver en aften i vredens, humorens og afdanskningens navn. Inshallah.

KOMMENDE BEGIVENHEDER