Dato: lørdag 12. oktober, 2024
Tidspunkt: 12.00
Dørene åbner: 11.30
Forsalg: 275 kr.
Unum. siddepladser
Traditionen tro indtager Køge Blues Festival igen Teaterbygningen.
Vi skal opleve bandet BluesHustlers som leverer en ærlig håndspillet blues uden omsvøb og med stor respekt for gamle mestre som Jimmy Reed, Muddy Waters, Kim Wilson og Magic Sam.
Det solidt sammenspillede bluesband udgav for tre år siden albummet ‘The Hustle Is On!’ med egne såvel som klassiske bluesnumre og har de sidste år tilføjet flere nye og traditionstro numre til deres repertoire blandt andet med swingende shuffles og krydret med kreolske toner.
Dernæst indtager Trainman Blues Duo scenen. Et støvet og stemningsfuldt bluesprojekt, skabt af den irske singer/songwriter Richard Farrell, og den danske producer/bassist Laust ‘Krudtmejer’ Nielsen. Ved at bringe frugterne af blues, gospel og soul sammen, med moderne produktionsteknikker, har Trainman Blues modtaget stor ros og har samlet en dedikeret fanbase i hele Danmark, Europa og i USA.
Derefter vil vi se Franck White and the Groovers.
Franck White har været førstemand på blues-scenen siden sit anmelderroste debutalbum ’Soulserching City Streets’ udkom i 2000. Et album, der høstede fire stjerner hos de fleste anmeldere som blandt andet fremhævede Franck Whites melodiøse harpespil.
Det er råt, levende og det er intenst. Det er så tæt på de autentiske Chicago-bluesrødder som man kan komme, når sanger og mundharpespiller, Franck White og den prisbelønnede guitarist Ronni Boysen i spidsen går på scenen og leverer det, der må betegnes et must for alle blues-elskere.
Afslutningsvis spiller Sir Jay & His Blue Orchestra.
Ægte og intens, fræk og autentisk! Der er damp om det stilfulde band og Jörgen Åslings guitar har både bid og nærvær i sammenspil med en hårdt swingende messing-sektion.
Sir Jay & His Blue Orchestra er et Malmø-baseret band, der garanterer et tidløst og glædeligt show med tydelig inspiration fra T-bone Walker, Charlie Christian & Benny Goodman, Louis Jordan, BB King med flere – derudover bidrager Kapellmaestro Åsling med nogle af hans egne kompositioner.
Orkestret har blandt andet spillet på Prag International Jazz Festival, Blues Baltica i Eutin Tyskland, Copenhagen Jazzhouse, Mojo Bluesbar og turneret rundt i Sverige og Norge.
Orkesteret består af:
J. Åsling: vokal/guitar, Micke Elofsson: bas, Håkan Persson: trommer, Mattias Carlsson: tenor/barytonsax + klarinet, Jalle Hoffman: altsax og Niklas Fredin: trompet/vokal.
Tidsplan:
12.00 : Blueshustlers
13.20 : Trainman Blues Duo
15.00 : Frank White & The Groovers
16.20 : Show – Sir Jay & His Blue Orchestra