Aske Jacoby

Dato: fredag 3. oktober, 2014

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 195 kr. + gebyr

Guitaristen, sangskriveren, sangeren og produceren Aske Jacoby har medvirket på over 300 plader. Han har spillet fast i mange år med bl.a. C.V. Jørgensen, Thomas Helmig, News, Danseorkestret, Sanne Salomonsen, Billy Cross. Han har arbejdet med Kasper Winding, Cæcilie Norby, Hanne Boel, Lis Sørensen, Caroline Henderson, Lisa Nilsson, Kira Skov, Kim Larsen, Povl Dissing, Niels Skousen, Nanna, Søs Fenger, Palle Mikkelborg, Steen Jørgensen, Jan Kaspersen og mange, mange andre.

Aske Jacoby har arbejdet som professionel musiker i 35 år, og har lige rundet de 50 år.

NU er det tid til hans eget projekt, og ordet er Aske´s:
”Det må da have været en gammel drengedrøm for dig, der nu går i opfyldelse, hva’?”, spørger folk retorisk, når talen falder på mit kommende album. Næh, egentlig overhovedet ikke. Det er ganske rigtig indspillet i Los Angeles med nogle store musikere jeg sætter meget højt, men historien er en anden…

Som det vil være nogle bekendt, har jeg gennem mere end tredive år indspillet og turneret med en væsentlig del af den danske musikscene i bred forstand, til stor glæde for mig. De senere år har jeg dog gået rundt med en ”Er det så dét?”-agtig oplevelse. En følelse af, ikke at kunne komme videre. Jeg havde spillet på alle stederne med alle stjernerne, eller næsten alle, udgivet fire solo albums og været studiemusiker på en masse plader. Jeg følte, jeg havde ramt loftet.”

Kimen til det nye album blev lagt for halvandet år efter en visit hos brancheorganisationen DJBFA, som undrer sig over at Aske aldrig havde spurgt om at få hjælp i alle de år som medlem. De stiller gerne deres refugie i New York til rådighed for Aske, som så rejser ud i det uvisse i en søgen efter det der ender med at blive til det nye album.

Aske´s første tanke er at bruge bassisten Tony Scherr, der bl.a. har arbejdet Norah Jones, Bill Frisell, Willie Nelson etc., og i sin kærlighed til folk og country, lytter Aske til Lucinda Williams og falder totalt for trommeslageren. Det er selvfølgelig ingen ringere end den nu 71-årige legende Jim Keltner, ingen andre på planeten lyder som ham. På hans 20 siders CV er bl.a. Dylan, John Lennon, George Harrison, Neil Young, Clapton osv. Aske´s ønskescenarie er de to verdensklasse musikere, der bor i hver ende af USA, og med hjælp fra Billy Cross lykkes det at mødes i det legendariske Sunset Sound Studio i Los Angeles.

Starstruck og rædselsslagen ankommer Aske til L.A., og skal nu præsentere sine sange på engelsk for to af de helt store amerikanske studiemusikere.

Med en blanding af angst, jetlag og forsinkelse lander Aske kl. 4 om natten i Jørgen Klubien´s hus, som han har lånt. Næste dag starter indspilningerne, og Jim Keltner beroliger Aske med ordene “sikke en fin sang du har lavet. Meget rørende. Du skriver gode sange, gode historier”.

Efter to optagelsesperioder i 2013 er albummet “Chant” en realitet; en velklingende, stemningsfuld, tæt og særdeles varm plade med stor musikalsk dybde.

Sangene er bevidst udformet som en slags gammeldags folkeviser; enkle melodier der fungerer som motor for en historie.

Det er sange om at have levet et halvlangt liv; med bittersød bevidsthed om at enden nærmer sig i et roligt, men snigende tempo med det klarsyn der nu følger med.

Finansieringen er sket delvis på bekostning af samtlige Aske´s sparegrise samt crowdfunding via venner på Facebook, der har støttet godt op omkring albummet.

Samtidig har Sony Music meldt sig ind på dette con amore projekt med hjælp til bl.a. distribution af CD og vinylplade såvel som den digitale version.

Aske Jacoby diskografi – soloalbums :
1991 Not Only For The Royalties
1997 Clubbing
2004 Transfer Power
2011 Three at Last!

KOMMENDE BEGIVENHEDER