Camille Bertault / Thomas Fonnesbæk Duo

Camille Bertault / Thomas Fonnesbæk Duo - to enestående musikere i inspireret sammenspil - på Musikforeningen Bygningen i Køge, fredag den 15. november kl. 20.00

Dato: fredag 15. november, 2019

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 180 kr. + gebyr

Medlemspris: 205 kr. + gebyr

Bemærk! Koncerten afholdes på:

Camille Bertault / Thomas Fonnesbæk Duo – to enestående musikere i inspireret sammenspil – på Musikforeningen Bygningen, fredag den 15. november kl. 20.00

Det sker engang i mellem at en ny stemme dukker op, som betager en hel verden. En stemme hvis kvaliteter er så unikke og så betagende at alle må give efter og svøbe sig i vellyd. Det var hvad der skete da den unge franske sangerinde Camille Bertault for nogle år siden lagde nogle hjemmeoptagelser op på YouTube. Her synger hun unisont med ikoniske instrumentale soli, spillet af mestre som John Coltrane, Hermeto Pascoal, Cory Henry m.fl. Camille Bertaults krystalklare stemme, perfekte fraseringsevne og indtagende charme på disse hjemmeoptagelser gjorde hende på ingen tid til YouTube-darling, og vi har alle sukket efter en mulighed for at høre hende synge live.

Nu er muligheden der!

Det er lykkedes at overtale den franske nattergal til at komme til Danmark og optræde i duoformat med den danske bassist Thomas Fonnesbæk.

Med Thomas Fonnesbæk finder vi en musiker hvis format vokser nærmest dag for dag. En instrumentalist hvis fornemmelse for bassens muligheder synes uendelige. Thomas Fonnesbæk befinder sig som en fisk i vandet, uanset hvem han spiller sammen med. Han vælger instinktivt de retter toner på de rette tidspunkter i musikken og hans evne til at smelte sammen med andre musikere er ganske unik. Thomas Fonnesbæk er den naturlige arving til den danske kontrabas-trone, der har stået tom siden NHØP forlod vor verden.

Hvad de to naturtalenter beslutter sig for at fremføre sammen vides ikke p.t., men mon ikke deres musikalske legesyge og storslåede improvisationsevne åbner dørene for utallige muligheder?

KOMMENDE BEGIVENHEDER