Dato: fredag 15. november, 2019
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 235 kr. + gebyr
Medlemspris: 210 kr. + gebyr
Theilgårds, Theilgårds Torv 6, 4600 Køge
Alberte Winding turné – Kastevind – kaster hende forbi Bygningen i Køge d. 15. november.
Efter Albertes bogudgivelse Kastevind – erindringsglimt fra barndom og ungdom, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med nye og gamle numre fra Alberte Windings repertoire.
Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.
”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.”
Alberte Winding stiller i Køge op sammen med sit band.