Fuhlendorff går over i historien II – på Bygningen d. 25. oktober kl. 19.00

I foråret 2018 tog jeg landet rundt med etteren, men nu er det blevet på tide, at jeg fortæller jer resten af vores historie. Da jeg var lille, legede jeg tit, at jeg var legionær i den romerske hær, andre gange korsridder.  Og stadigvæk som teenager, drømte jeg om at være opdagelsesrejsende. Men min studievejleder spurgte mig, om jeg kunne se nogle sorte pletter på verdenskortet? Det kunne jeg ikke. “Så er det hele nok fundet!”, sagde hun og foreslog mig Teknisk-Skole.

Jeg har altid været en nørd. En ordblind, tegnende, rollespilsspillende, specialskolegående, stofmisbrugende… nørd. Det er i hvert fald de ord, jeg ville sætte på mig selv. Men er jeg det? Eller er det bare den historie, jeg fortæller mig selv? Er mit selvbillede hugget i sten, eller kan jeg ændre det? Er et livsnarrativ plastisk? Og er det måske på tide, at vi kigger på vores fælles verdenshistorie på den måde. I stedet for at have én, der deler os op i grupper, der på den ene eller anden måde bekriger hinanden, er det måske på tide, at vi finder på en fælles historie, som vi kan gå fremtiden i møde med, sammen. 

Alt dette skal vi igennem, plus en helvedes masse tegninger, som jeg lavede som barn af historiske begivenheder. Vi starter med landbruget, verdens største scam