Dato: mandag 29. august, 2022
Tidspunkt: 20.00
Dørene åbner: 19.00
Forsalg: 150 kr.
Hvor: Lindevej 3, 4140 Borup
Unum. siddepladser
Claire Kelly (US) i Borup Kino mandag d. 29. august
Den amerikanske sanger, sangskriver og selverklæret optimist Claire Kelly flyttede i 2016 til Nashville for at forfølge karrieredrømmen om at kunne leve af egen musik og sangskrivning. De seneste år har hun turneret verden rundt, vundet adskillige sangskrivningskonkurrencer, blandt andre i den verdenskendte The Bluebird Café i Nashville, og haft sin musik spillet på amerikansk TV. Det går godt for Claire Kelly i Nashville!
Claire Kelly elsker at dele sin musik, og sine sange og fortællinger med publikum verden over. Fra de helt små intimkoncerter til de store scener på festivaler og spillesteder begejstrer Claire Kelly publikum med sin intense og nærværende liveoptræden.
Claires seneste album ’The Scenic Route’ beretter om livets uventede drejninger, og sætter fokus på at værdsætte og se det smukke i netop disse. Albummet er produceret og indspillet af Nashville-lokale Nick Stone fra folk/blues trioen South For Winter. Net-mediet Take Effect Music Review gav ‘The Scenic Route’ flotte ord med på vejen: “While there’s no shortage of young women armed with an acoustic guitar and a lovely voice, Kelly has the chops to be everyone’s new favorite artist, and when she sings that she’s not selling out arenas quite yet, we all get the feeling that it’s certainly on the horizon.”
• Mandag 29. august kl. 20:00
• Dørene åbner kl. 19:00
• Unummererede siddepladser
• Forsalg: 150 kr.
• Adresse: Borup Kino, Lindevej 3, 4140 Borup