Fried Okra Deluxe

Fried Okra Deluxe på Musikforeningen Bygningen i Køge, fredag den 1. april 2022 kl. 20.00

Dato: fredag 1. april, 2022

Tidspunkt: 20.00

Dørene åbner: 19.00

Forsalg: 170 kr.

Medlemspris: 145 kr.

Siddende

Fried Okra Deluxe på Musikforeningen Bygningen i Køge, fredag den 1. april 2022 kl. 20.00.

2021 blev Fried Okras seneste album ”Doing It Right” nomineret til en DMA Blues for Årets Blues Album og oveni det blev bandet nomineret til DMA Blues’ livepris.
Fried Okras originale sange byder på alt fra low down americana over folk rock til old school boogie. Denne aften bliver det dog en hel særlig omgang okra, der bliver serveret.
Til koncerten i Bygningen tager Fried Okra nemlig tre helt specielle gæster med på scenen:

Alain Apaloo, der er kendt i det danske musikmiljø som sanger, sangskriver og guitarist i både egne og andres bands.
Apaloo spiller guitar som ikke så mange og blander både blues, jazz og musik fra sin vestafrikanske baggrund.

Kristian Jørgensen er til daglig pianist på Det Kgl. Teater. Men i ham banker et stort hjerte for både New Orleans-musikken og folkemusikken, og Jørgensen spiller et sydende orgel.

Rune Højmark er en meget eftertragtet sideman i det danske blues- og rootsmiljø, som spiller både guitar og lapsteel. Højmark er med i mange sammenhænge – f.eks. Tyrants and Kings, Trainman Blues, Las Palmeras – og lagde også lapsteel på Doing It Right.

I en live-anmeldelse fra 2020 skrev Mads Kornum fra Side 33 om Fried Okra: ”…som at sidde i et smukt gammelt godstog, hvor der både er blues, roots og trio-rock med som passagerer…Man kan sige, at de stadig har the blues, men de spiller den ud i vide og rodfyldte rammer.”

Denne aften har godstoget fået ekstra læs, og rammerne ved vi ikke, hvor ender. Men som de siger alle 6: Det bliver en fest på scenen og i salen!

KOMMENDE BEGIVENHEDER