MICHELLE BIRKBALLE m. band

Lørdag d. 26. november står Michelle Birkballe med sit band atter på scenen i Køge

Dato: lørdag 26. november, 2016

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 185 kr. + gebyr

Lørdag d. 26. november står Michelle Birkballe med sit band atter på scenen i Køge.

Michelle Birkballe – den jyske, hæse sangerinde, som både kan synge følsomme ballader og give den som rå, hæsblæsende rocksangerinde. Hun startede som værtshusmusiker, og sidenhen har hun været fast inventar på de danske scener rundt i landet, samt udgivet 5 albums.

Man kender Michelle på sine gode historier – og så dén der helt specielle hæse, sødmefyldte stemme og musikken, der bærer præg af, at hun helt klart er en rock&roller af den gamle skole. Men ikke mindst hendes sange, som ofte er så hudløst ærlige, og går lige i hjertet på publikum

Hendes egne tekster krydres med favoritter fra blues rock-kataloget i en helt personlig fortolkning. Hele vejen igennem: Old school rock&roll. Uanset om Michelle spiller sine danske sange eller sit amerikansk inspirerede blues rock, så kan man være sikker på, man får en aften med en hæsblæsende stemme, et swingende band og masse af gode historier. Tænk Janis Joplin, tænk Suzi Quatro og Bonnie Raitt – og tilsæt så lige dén der helt specielle, hæse Michelle-sødme.

Garanti for en musikalsk oplevelse.

KOMMENDE BEGIVENHEDER