Musikforedrag om David Bowie

Dato: torsdag 3. marts, 2016

Tidspunkt: 19.00

Forsalg: 80 kr. + gebyr

Der gik et chok igennem millioner af mennesker, da det blev oplyst, at David Bowie var død. Dette fyrtårn i moderne kultur er nu slukket for evigt.

Musikforeningen Bygningen og KøgeBibliotekerne er gået sammen om at hylde David Bowie ved at invitere musikjournalist og Bowie-ekspert Jan Poulsen til Køge for at holde et foredrag om den afdøde stjerne. Jan Poulsen, som selv har mødt Bowie flere gange, er forfatter til den roste biografi David Bowie – Station til station mod den næste dag og mange vil nok genkende hans ansigt og stemme fra den massive mediedækning i dagene efter Bowies død.

Jan Poulsen, der ser frem til sit besøg i Køge, siger: ”Jeg glæder mig til at fortælle om David Bowie. Han var en af de største personligheder i det 21. århundrede, og som hjørnesten i rockhistorien var Bowie helt frem til dette års Blackstar-album konstant søgende og udfordrende; ofte kopieret, men sjældent overgået. Han var et forbillede, et stilikon og en moderne far, og han appellerer til både unge og ældre over alt.”

Til foredraget vil Jan Poulsen fortælle om tusindkunstnerens liv og binde sløjfe på en lang og fantastisk karriere uden sidestykke, og han vil komme med sit bud på, hvordan Bowie har påvirket dansk kultur.

Bemærk: Foredraget foregår i Musikcaféen på Teaterbygningen.

KOMMENDE BEGIVENHEDER