Dato: lørdag 21. september, 2013
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 180 kr. + gebyr
Nanna´s store comeback!
Sangerinden Nanna Lüders blev landskendt med sangene ”Afrika” og ”Buster i 1983.
Nanna er i topform og klar til at fejre sit 30 års jubilæum og sin 50 års fødselsdag i 2013 ved koncerter i hele landet sammen med hendes 5 mands store band.
Publikum kan glæde sig til igen at få muligheden for at høre alle hendes velkendte hits live; Buster, Sammenhold Du, Afrika , En at bli som, To Stjerneskud, Små blå breve, Hold Ud, Fannys Hjerte, Go Your Own Way m.fl.
Det bliver en ren syng-med-aften for publikum, der med garanti kan de fleste strofer af disse landeplager.
“Min svaghed er min styrke, og min styrke er min svaghed. Måske mest det første. Det er det, jeg lever af. At være så sart og fintfølende og følelsesmæssigt skrøbelig. Det er derfor, jeg er i stand til at frembringe sange, som rører andre mennesker.”, fortæller Nanna, som i øvrigt udsendte sit 11. album “NØDIGT MEN DOG GERNE” i 2011. Albummet blev rost til skyerne af anmelderne og flere kaldte det hendes bedste album nogensinde.
Sange som “Sommerfuglejæger” og “sødmælksdreng” vil osse være at finde på repertoiret, så det blir en aften formet som en musikalsk rejse gennem flere årtier.