Dato: fredag 20. september, 2013
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 220 kr. + gebyr
BILLY CROSS AND THE REBELS – WITHOUT APPLAUSE
Billy Cross behøver i virkeligheden ikke megen introduktion. Manden med det karateristiske sølvhår som har spillet med Bob Dylan, Bjørn Afzelius, Link Wray og mange flere er kendt af de fleste her hjemme for sit samarbejde med Delta Cross Band. Udover at have produceret plader for (bla.) CV Jørgensen, Anne-Dorte Michelsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lillholt og Søs Fenger, er Billy Cross som sangskriver en del af vores egen Kultur Kanon.
Musikforeningen Bygningen åbner etferårssæsonen på Teaterbygningen med en koncert med Billy Cross Band fredag d. 20 september
Igennem snart 30 år har den karakteristiske New Yorker med den karakteristiske guitarlyd stadig en stor plads i danskernes musikalske hjerte. Det skyldes ikke mindst, at Billy Cross formår at formidle det bedste fra bogstavelig talt forskellige musikalske verdener – fra Blues til Rock og fra New York til Nykøbing Falster. Få kan som Billy Cross levere et liveshow, som både indeholder beskidt sydstatsblues når det er allerbedst, klichéfri Rock’n’Roll som vor herre skabte den og ballader så inderlige at selv englene får gåsehud. Alt sammen leveret med en energi og et overskud som er lige så uforfalsket og smittende, som da Bob Dylan blev blæst bagud af Billy Cross i slut 70’erne, og efterfølgende tog Cross med i studiet på 2 plader og på turné verden over.
Billy Cross har igennem 3 årtier været en drivkraft i dansk musikhistorie både på koncertscener, bag studiemikrofonen og bag mixerpulten, hvor navne som Dalton, Björn Afzelius, CV Jørgensen, Pretty Maids, Anne-Dorte Michelsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lillholt og Søs Fenger alle har nydt mere end godt af Billys unikke tilgang til musikken. Men det er på livescenen at talentet og erfaringen kommer stærkest til udtryk, og når Billy bliver sluppet løs her, så handler det ganske enkelt om at sikre sig pladsen foran scenen.
Med 4 solo-cd’er i bagagen indtager Billy Cross landets koncertsteder med et misundelsesvækkende repertoire bestående af nye sange, highlights fra tre solo-cd’er, klassikere fra Delta Cross Band, og et par meningsfyldte afstikkere til hjemlandets klassiske rocksange.
Billy har samlet en fantastisk band af Danmarks bedste rock musikere. Flemming Ostermann som har spillet med Dandy Swingers (med Anisette) og Savage Rose ikke for at snakke om Eva Madsen, Frede Fup og Anne Linnet Band. Henrik Askou spiller trommer som han også har gjort det for Johnny Logan og Dr. Hook. På Bygningen spiller Dan Hemmer orgel med bandet fordi Aske Jacoby er i Los Angeles. I øvrigt spiller Dan på Billy’s So Far So Good CD.
Billy Cross Band anno 2013 er en stor oplevelse.
Billetter kan købes via www.bygningen.dk