Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen

Peter Vuust trio m. Veronica Mortensen på Bygningen i Køge, lørdag d. 3. marts. Sammen med pianist Henrik Gunde fortolker trioen Peter Vuusts melodiøse jazz

Dato: lørdag 3. marts, 2018

Tidspunkt: 20.00

Forsalg: 170 kr. + gebyr

Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen på Bygningen I Køge, lørdag d. 3. marts

I efteråret 2013 udgav Peter Vuust CD’en “September Songs” i samarbejde med bl.a. Veronica Mortensen og Lars Jansson. Den anden CD i dette samarbejde.

Et enigt anmelderkorps gav top-anmeldelser og den blev nomineret til årets Danske Vokaljazzudgivelse ved Danish Music Awards i 2014.

I oktober 2017 udkom deres seneste cd, indspillet i et af skandinaviens bedste studier, svenske Nilento Studio

Peter Vuust er med 15 turneer og 6 CD’er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med alt fra danske pop artister til internationale jazz stjerner. Hans kompositioner er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition.

Han er samtidig en unik kombination af en dybt respekteret jazz-musiker og en verdensklasse hjerneforsker. Han er Danmarks førende ekspert inden for feltet “Music In The Brain” – et forskningsfelt han egenhændigt har opbygget og er daglig leder af.

Veronica Mortensen er en af Danmarks absolut førende jazzsangerinder. Hendes stemme er i følge anmelderne “… Sexet, selvironisk og sødmefuld. (…) Stemningen er afslappet og båret af en umiddelbar glæde og nysgerrighed. (…). Stemmen er topfokuseret. Udtrykket stinkende sikkert og fyldt med en uimodståelig, frisk energi. Veronica Mortensens vokale overskud funkler”

Live: Sammen med den formidabelt swingende pianist Henrik Gunde fortolker trioen Peter Vuusts melodiøse jazzsange fra de to første cd’er “Images Of Falling” fra 2005 og “September Songs” fra 2013. Og selvfølgelig fra den helt nye cd med titlen “Leaves Of Love”!

Dansk jazz i absolut top klasse.

KOMMENDE BEGIVENHEDER