Musikforedrag om Shu-Bi-Dua

Musikforedrag om Shu-Bi-Dua på Teaterbygningen i Musicaféen, mandag den 27. maj 2019, kl. 19:00 - 21:00. Hør historien om Shu-Bi-Duas første 13 plader, om op- og nedture, om baggrunden for de store hits og om nogle af de mindre kendte.

Dato: mandag 27. maj, 2019

Tidspunkt: 19.00

Forsalg: 80 kr. + gebyr
Unge under 25 år: 40 kr. + gebyr

Hør historien om Shu-Bi-Duas første 13 plader, om op- og nedture, om baggrunden for de store hits og om nogle af de mindre kendte.

Hvad mon man er før man bliver til… er ikke et spørgsmål den mangeårige Shu-Bi-Dua fan Morten Nielsen har den fjerneste anelse om.
Til gengæld har han svaret på så meget andet om bandet, hvis historie starter helt tilbage i de tidligere 70’ere. Hør hvordan 6 unge mænds hyggeprojekt blev til en af de største succeser i dansk musiks historie.

En trofast fan

Morten Nielsen er DJ og radiovært – og en knalddygtig musikformidler. Det oplevede MikroFonens publikum sidste år, da han holdte et foredrag om Queen. Derfor er vi glade for, at Morten Nielsen har sagt ja til også at dele sin viden om og kolossale begejstring for Shu-Bi-Dua.

MikroFonen i Køge

Foredraget præsenteres af MikroFonen, der er et samarbejde mellem Køge Musikskole, Musikforeningen Bygningen, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. Arrangementet er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje. Billetter til 80 kr./stk. købes via www.koegebib.dk (halv pris for unge under 25 år).

KOMMENDE BEGIVENHEDER