Dato: fredag 12. marts, 2021
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 245 kr. + gebyr
Medlemspris: 220 kr. + gebyr
Siddende
Begivenheden er efter de nye udmeldinger fra myndighederne omkring COVID-19 aflyst. Har du billetter til begivenheden, bliver du automatisk kontaktet af Ticketmaster, og får dine penge refunderet.
Aflyst!
JEPPESEN- Larsen manager og musiker i Kjukken – besøger Bygningen.
Jørn ’Ørn’ Jeppesen har i mange år været en del af musikbranchen på højeste niveau som musiker, manager og rådgiver for nogle af branchens største navne. Mest kendt er han for sine 20 år som manager for Kim Larsen, ligesom han også i en årrække var menig musiker i Kjukken. Nu debuterer han som solist.
Jørn er vendt tilbage til sit udgangspunkt som musiker, sanger og komponist, og udgav 30. august 2019 sit debutalbum ’Odense Banegård’. Titelsangen er ved at etablere sig som et gedigent pophit. Tidligere på året udsendte han sin første single, ’Aldrig Gå Alene’, som har fået stor radio-airplay og viste vejen for debutalbummet.
Jørn Jeppesen tager på en danmarksturné for sammen med sit band at præsentere sine nye sange tilsat få udvalgte numre fra Kim Larsens sidste album ’Sange Fra Første Sal’. Et album som Hjalmer Larsen og Jørn Jeppesen indspillede sammen med Larsen over forår/sommer 2018 og udgav posthumt i marts 2019.
Med sig har JEPPESEN to af sine gamle spillekammerater fra Kjukken-tiden; nemlig Jesper Haugaard på bas og Jens Langhorn på trommer. Derudover Mikkel Grue på guitar og Lars Andreasen på keys. Et stærkt og erfarent hold.