Dato: torsdag 26. december, 2013
Tidspunkt: 20.00
Forsalg: 275 kr. + gebyr
Årets store traditionelle koncert 2. juledag med Bongoinstituttet og Charsteen Jespersens lys…..og altid en lokal overraskelse i Musikcafeen. En institution i byen! Køb din billet før det er for sent…
ZZ Top Jam
Der er altid lagt op til en optimal energisk rock oplevelse med garanti, når ZZ TOP JAM fyrer deres tunge, møgbeskidte og zublime ZZ TOP boogierock af med stor hengivende entusiasme.
Bandet opstod i 2001, hvor de daværende 4 medlemmer fandt sammen om en fælles kærlighed, nemlig ZZ TOP. I 2011 blev bandet opløst, men efter utallige opfordringer blev bandet gendannet i en ny og forbedret udgave i 2013. Den dag i dag bestræber vi os på, at levere et så autentisk og gennemarbejdet musikalsk ZZ TOP-show som overhovedet muligt, med den glæde, energi og entusiasme der kendetegner enhver ZZ TOP koncert.
De fire karismatiske herrer spiller med så stort et engagement og kærlighed til blues rocken, at man simpelthen glemmer alt omkring sig og blot lytter til musikken og lader sig underholde, eller spontant bryder ud i dans fordi man ikke kan stå stille.
Så når ZZ TOP JAM går på scenen er der dømt blues og rock ’n’ roll for fuld skrue, altså den ærlige, rå og uforfalskede slags med nerve krop og sjæl. Hvor vi bestræber os på, at give folk en fremragende oplevelse og et genhør med ZZ TOP’s univers, fortolket med respekt, kærlighed og et brændende engagement.
ZZ TOP JAM har stor live erfaring, og har optrådt på flere festivaler i både Danmark, Norge og Sverige.
Bandet har desuden optrådt på mange spillesteder rundt omkring i Norden også, hvor de mange genbestillinger vidner om en massiv, positiv respons fra det kræsne, rockkyndige publikum.
ZZ TOP JAM handler først og fremmest om urkraften i rock’n’roll, nemlig blues-rock, samt en positiv og medrivende koncertoplevelse. Det har bandet de seneste 10 år klart demonstreret ved de over 400 arrangementer/koncerter, de har leveret i både ind og udland.
ZZ TOP JAM er baseret på rendyrket kærlighed til blues-rocken, som forener 4 vidt forskellige mennesker i alderen 42 til 48 år.