JAN GINTBERG: ”Død eller leende” – Få billetter!

Danmarks altfavnende comedy enspænder JAN GINTBERG: ”Død eller leende" på Musikforeningen Bygningen i Køge, fredag den 20. maj. 2022.

Dato: fredag 20. maj, 2022

Tidspunkt: 19.00

Dørene åbner: 18.00

Forsalg: 415 kr.

Medlemspris: 390 kr.

Siddende

JAN GINTBERG: ”Død eller leende” på Musikforeningen Bygningen fredag den 20 maj. 2022.

Danmarks altfavnende comedy enspænder Jan Gintberg er tilbage på scenerne! Improvisationens og de skæve betragtningers mester er på vej med håb, latter og absurditeter fra det levede liv! Gintbergs nye show ”Død eller Leende” rejser i efteråret 2021 og foråret 2022 ud på en overraskende sjov Danmarksturné der rammer Musikforeningen Bygningen i maj 2022.

Sidst vi mødte Gintberg på landets comedy-scener var i 2018, hvor han redede verden (med ét blødt D).
Lige nu har DR1-seerne fornøjelsen af Gintberg i hans nye serie “Gintberg og de sidste Patriarker”. Og i efteråret kunne de følge med i jagten på lokale opfindere i ”Gintberg, Eskelund og den Dybe Tallerken”

– ”Jeg betragter det som min livsopgave som komiker at minde folk om at grinet er et ret unikt smøremiddel vi mennesker har udviklet. Efter en af de mere triste og langstrakte perioder i historien, er det tid til at vi kommer ud af ekkokamrene og vælger mellem latteren eller et forholdsvis trist liv i sort/hvid,” siger Jan Gintberg og fortsætter:
– ”Jeg har set og oplevet nok til, at jeg med sikkerhed kan sige, at det er ligeså fint at forsøge at finde glæde i alt livets galskab fremfor at sætte sig til at krepere med hængende mundvige.
Og nu må I have mig undskyldt jeg har piller der skal spises”, siger Gintberg fra sin træningslejr et hemmeligt eksotisk sted – nærmere betegnet en garage i en forstadskommune i Danmark.

Død eller Leende er et stærk satirisk og personligt show. Om at huske ikke kun at overleve men også leve imens man overlever Inklusive bizarre afstikkere til alt fra magtliderlig frugt, Glyngøre håndsprit, presse, politik, procenter, privilegie blindhed og andre ting med ‘p’. Og så er der jo  gudskelov blevet en del mere at tale om i den evige og nu også hidsige polokamp mellem kønnene.

-”Som min kloge moster altid siger: ’Kvinder er fra Venus og mænd er fra centerpubben…’ Det er klart, vi bliver nødt til at kunne grine af vores forskelligheder for overhovedet at kunne holde hinanden ud” slutter
Gintberg endelig iklædt tidens tern og tophue.

Er du også træt af at være træt? Så fang Jan Gintberg ’Død eller Leende’, på Bygningen den 20. maj ’22.

Og kan du slet ikke vente, kan du ind til da følge Gintberg på DR1 i serien “Gintberg og de sidste patriarker”, som har premiere 28/04/21.

KOMMENDE BEGIVENHEDER