Pierre Dørge & New Jungle Orchestra | Borup Kino

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra i Borup Kino søndag den 2. oktober 2022 kl. 15.00-16.30

Dato: søndag 2. oktober, 2022

Tidspunkt: 15.00

Dørene åbner: 14.00

Forsalg: 150 kr.

Hvor: Lindevej 3, 4140 Borup

Unum. siddepladser

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra i Borup Kino søndag 2. oktober 15:00

Borup Kino og Tapperiet præsenterer i samarbejde koncert med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, søndag den 2. oktober 2022 i Borup Kino:
En af Danmarks absolutte nationalorkestre på jazzfronten hedder New Jungle Orchestra!
Line-up: Pierre Dørge – dirigent & guitar; Gunnar Halle – trompet; Jakob Mygind – sopran og tenor saxofon; Anders Banke – klarinet, basklarinet og tenor saxofon; Kenneth Agerholm – trombone; Irene Becker – piano & synthesizer; Thommy Andersson – kontrabas; Martin Andersen – trommer.
New Jungle Orchestra har via orkestrets rejser verden rundt defineret en lyd og et musikalsk udtryk, der opsamler inspirationer fra musik fra Grønland over Sibirien til Indien, Bali, USA, Afrika, Mellemøsten og Norden – inspirationer, der blandes, bindes sammen og formidles, så alle lyttere får noget med hjem.
Inkarnerede jazzhadere er blevet omvendt til ubetingede jazzelskere efter to sæt i selskab med New Jungle Orchestra, og selv de der har hørt orkesteret utallige gange får stadig ordentlig en på opleveren, når Pierre Dørge og hans flok af veldresserede improvisatorer slår sig løs.
Ved denne koncert kan vi forvente en sublim blanding af nykomponerede værker og gamle hits i nye versioner. Man går aldrig upåvirket fra en koncert med New Jungle Orchestra.
Jungleorkestret blev dannet i 1980 og spillede sine første tre koncerter i Jazzhus Montmartre, Musikcaféenn og på Loppen på Christiania, og i 2020 kunne orkestret fejre sit 40-års jubilæum. Det store internationale gennembrud fik orkestret i 1986 på Chicago Jazz Festival, hvor de 12 junglemusikere var valgt som årets nyskabelse på den europæiske jazzscene.
Siden er det gået over stok og sten og New Jungle Orchestra har spillet mere end 2500 koncerter i mere end 60 lande – fra Damascus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, – for Præsident Nelson Mandela på National Theatre i Pretoria – for den japanske Kejser Akihito på hans Akasaka Palace i Tokyo – for Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører på B.B.King i NYC – fra Birdland til Ungdomshuset – i børnehaver, i kirker og på togstationer…
Oplev Pierre Dørge & New Jungle Orchestra live på scenen i Borup Kino den 2. oktober 2022!

www.facebook.com/newjungleorchestra

• Søndag 2. oktober 15:00
• Dørene åbner 14:00
• Unummererede siddepladser
• Forsalg 150 kr.
• Adresse: Lindevej 3, 4140 Borup

 

KOMMENDE BEGIVENHEDER