Vores gæster og personales helbred samt sikkerhed ligger os meget på sinde. Derfor efterlever vi naturligvis myndighedernes retningslinjer for at undgå coronasmitte, vi følger udviklingen nøje. Vi har indført en række tiltag, som skal gøre det trygt for publikum at komme på Teaterbygningen. Det er vigtigt, at publikum orienterer sig om disse tiltag inden besøg på Teaterbygningen.
Det er vigtigt, at man bliver hjemme, hvis man føler sig syg eller har symptomer på sygdom.
Personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 bør udvise stor forsigtighed ved besøg på Teaterbygningen.
Vi opfordrer til, at man ankommer i god tid før koncerten eller forestillingens start, samt at man følger vores foyermedarbejderes anvisninger. Man kan blive bedt om at vente ved indgangen, og vi beder vores gæster have forståelse for, at dette sker for at overholde myndighedernes krav til afstand og kapacitetsbegrænsning. Der vil være 2 indgange: Hovedindgangen (A) og indgang B v/parkeringspladsen.
Alle stående koncerter er, i forbindelse med COVID-19, indtil videre ændret til siddepladser. Pladserne i salen er unummererede og man bedes sætte sig med 1 ledigt sæde mellem personer man ikke har nære relationer til.
Alle, der går ind på Teaterbygningen, skal benytte håndsprit ved ankomsten. Mundbind skal benyttes når man bevæger sig rundt på Teaterbygningen og må tages af, når man sidder på sin stol. Mundbind kan udleveres ved indgangen.
Vi beder alle holde god afstand til hinanden (1 meter) både udenfor Teaterbygningen, i foyeren og når publikum skal ind og ud af salen.
Det er desværre ikke muligt for os at tilbyde bemandede garderober under de aktuelle forhold. Vi tilbyder publikum at lægge overtøjet på det tomme sæde i salen.
Aktuelt må vi afvikle arrangementer med begrænset kapacitet. Det betyder, at vi kan blive nødt til omplacere købte billetter. Alle billetholdere orienteres direkte på mail om dette. Hvert andet sæde i salen skal stå tomt for at opretholde myndighedernes afstandskrav. Dog må personer, der i forvejen har tæt kontakt, f.eks. fra samme husstand eller kærester (nære relationer), gerne sidde sammen. Vi beder om publikums forståelse for, at situationen kræver ekstra sikkerhedsforanstaltninger, og opfordrer alle til at følge vores medarbejderes pladsanvisninger.
På grund af kapacitetsbegrænsninger i foyerområdet opfordrer vi til, at man går hurtigst muligt til salen ved ankomst, samt at man så vidt muligt bliver siddende i salen i en eventuel pause. Det vil naturligvis være muligt at komme på toilet samt købe drikkevarer i barerne (begrænset udvalg). Barerne vil dog lukke ved arrangement start. Vi beder alle holde god afstand, samt følge vores ansattes anvisninger. Vi opfordrer til, at man sender en enkelt person i baren fremfor at gå flere. Vi anbefaler ligeledes, at benytte mobilpay eller dankort som betaling.
Vi ved, at det kan være svært, men af sikkerhedsgrunde beder vi publikum undlade at synge med under koncerter (med mindre myndighedernes afstandskrav på 2 meter kan overholdes).
Vi opfordrer alle, der har en smartphone, til at hente og installere myndighedernes Smittestop App. Skulle vi være så uheldige, at der opstår smitterisiko under vores arrangementer, så vil app’en være en effektiv hjælp til smitteopsporing. Vi følger i øvrigt myndighedernes anvisninger i tilfælde af smitteudbrud. App’en virker selvom telefonen er sat på lydløs under koncerten. Det er stadig helt afgørende, at man bliver hjemme, hvis man har symptomer. Man kan få pengene retur (billetgebyrer undtaget), hvis Musikforeningen Bygningen må aflyse en forestilling eller reducere antallet af pladser i salen. Derfor kan du trygt købe billetter til vores arrangementer og forestillinger. Da vi under de nuværende retningslinjer må gennemføre koncerter og forestillinger med begrænset kapacitet, kan der hurtigt blive udsolgt, og vi opfordrer derfor publikum til at sikre sig en billet til de koncerter, man ikke vil gå glip af. Vi henviser til online billetsalg via de direkte link på bygningen.dk.
Vi glæder os til at se jer til store live-oplevelser!
Ret til ændringer forbeholdes.